خيالي
لقد عبرت المدخلوساعة المنبه تصرخالوحوش تنادي باسميدعني ابقىحيث الريح ستهمس ليحيث قطرات المطر تحكي حكاية بينما تتساقط
في ساحتي المليئة باوراق الازهارحلوى و غيوم من التهويداتاستلقي داخل نفسي لساعاتواراقب سمائي الارجوانية تطير فوقي
لا تقل انا لا اقهرمع هذه الفوضة المتفشية -واقعكاعرف جيدا ماذا يكمن خلف ارادتي للنومهناك الكابوس الذي صنعته لاهرب عن كل عالمي
تبتلع في صوت الصراخلا تستطيع ان توقف خوف الليالي الصامتةاوه. كم احن لاحلام النوم العميقالهة الضوء الخيالي
Xəyali
Qapıda vaxt keçirirəmSaatın qışqırığındanBədeyvətlər adımı çəkirQoy qalımKüləyin mənə pıçıldayacağı yerdəYağış damlalarının düşərkən bir hekayə deyəcəyi yerdə
Kağız çiçək tarlamdaVə şəkər buludlarının laylalarındaİçimdə saatlarca uzanıramVə üstümdəki bənövşəyi səmama baxıram
Toxunuşundan kənar olduğumu deməBu yayğın xaosla -- sənin həqiqətinləYuxu sığınacağımın qarşısında nə olduğunu yaxşı bilirəmQaçmaq üçün öz dünyama tikdiyim kabus
Kağız çiçək tarlamdaVə şəkər buludlarının laylalarındaİçimdə saatlarca uzanıramVə üstümdəki bənövşəyi səmama baxıram
Qışqırıqlarımın səsində uddumSəssiz gecələrdən qorxmağa son verə bilmirəmOh, Dərin yuxu üçün həsrət çəkirəmXəyali işığın Tanrıçası
Kağız çiçək tarlamdaVə şəkər buludlarının laylalarındaİçimdə saatlarca uzanıramVə üstümdəki bənövşəyi səmama baxıram
Въображаем
Аз се мотая на врататаНа будилник който крещиЧудовщиа викат името миНека останаКъдето вятърът ще ми шепнеКъдето дъждовните капки, разказват истории, докато падат
В моето поле с хартиени цветяИ бонбонени облаци от приспивна песенАз лежа в себе си с часовеИ гледам как лилавото ми небе лети над мен
Не казвай че съм без връзкаС този ширещ се хаос - твоята реалностАз знам добре какво се крие зад моето убежище за сънКошмарът, аз построих мой собствен свят за да избягам
В моето поле с хартиени цветяИ бонбонени облаци от приспивна песенАз лежа в себе си с часовеИ гледам как лилавото ми небе лети над мен
Погълната в звука на писъка миНе мога да спра заради страха от тихите нощиОх, как копнея да сънувам дълбок сънБогинята на въображаемите светлини
В моето поле с хартиени цветяИ бонбонени облаци от приспиван песенАз лежа в себе си с часовеИ гледам как лилавото ми небе лети над мен
Smyšlený
Setrvávám ve dveříchřvoucího budíkuPříšery na mě volajíDovol mi zůstat tam,kde mi bude našeptávat vítr,tam, kde kapky deště během pádu vyprávějí příběh
V mém poli papírových květina cukrových obláčků z ukolébavekLežím tu uvnitř sebe hodinyA pozoruji tu červánkovou oblohu, jak letí nade mnou
Neříkej, že jsem ztratila kontakts tím nekontrolovatelným chaosem – s tvojí realitouJá moc dobře vím, co se skrývá za tím mým útočištěmNoční můra, z toho, že jsem si postavila vlastní svět k úniku
V mém poli papírových květina cukrových obláčků z ukolébavekLežím tu uvnitř sebe hodinyA pozoruji tu červánkovou oblohu, jak letí nade mnou
Pohlcena zvukem vlastního křikuNemohu umlknout kvůli strachu z tichých nocíÓ, jak moc toužím po hlubokém spánku plném sněníBohyně smyšleného světla
V mém poli papírových květina cukrových obláčků z ukolébavekLežím tu uvnitř sebe hodinyA pozoruji tu červánkovou oblohu, jak letí nade mnou
Fantasi
Jeg blvier hængende i døråbningenAf alarmklokkeskrigUhyre kalder mit navnLad mig bliveHvore vinden hvisker til migHvor regndråberne, som de falder, fortæller en historie
I min mark af papirsblomsterOg vuggevise-slikskyerJeg ligger inde i mig selv i timevisOg ser min lilla himlen flyve over mig
Sig ikke, at jeg ikke har kontaktMed dette hærgende kaos - din virkelighedJeg ved sagtens, hvad det ligger hinsides min sovende tilflugtMareridtet, jeg byggede min egen verden for at slippe væk
I min mark af papirsblomsterOg vuggevise-slikskyerJeg ligger inde i mig selv i timevisOg ser min lilla himlen flyve over mig
Opslugt i lyden af mit skrigeriKan ikke stoppe af frygt for stille nætterÅh, hvor jeg længes efter dybsøvnsdrømmeriGudinden for et fantasilys
I min mark af papirsblomsterOg vuggevise-slikskyerJeg ligger inde i mig selv i timevisOg ser min lilla himlen flyve over mig
Φαντασιώδες
Καθυστερώ στο κατώφλι της πόρταςΌπου τέρατα σαν ξυπνητήριαΚαλούν το όνομά μουΆσε με να φύγωΕκεί όπου ο άνεμος θα μου ψιθυρίσειΕκεί όπου οι σταγόνες, καθώς πέφτουν, λένε μια ιστορία
Στον αγρό μου με τα χάρτινα λουλούδιαΚαι τα ζαχαρωτά σύννεφα από νανουρίσματαΞαπλώνω σκεπτικά για ώρεςΚαι παρακολουθώ τον μωβ ουρανό μου να αιωρείται ψηλά
Μην λες ότι είμαι ανενημέρωτοςγια το ανεξέλεκτο χάος - την πραγματικότητά σουΞέρω καλά τι βρίσκεται πέρα από το υπνωτικό μου καταφύγιοΟ εφιάλτης, για τον οποίο έχω χτίσει τον δικό μου κόσμο να ξεφύγω
Στον αγρό μου με τα χάρτινα λουλούδιαΚαι τα ζαχαρωτά σύννεφα από νανουρίσματαΞαπλώνω σκεπτικά για ώρεςΚαι παρακολουθώ τον μωβ ουρανό μου να αιωρείται ψηλά
Καταφαγωμένη* από τον ήχο των κραυγών μουΔεν μπορώ να σταματήσω τον φόβο των ήσυχων νυχτών.Ω, πόσο νοσταλγώ το όνειρο ενός βαθύ ύπνουΗ θεά του φαντασιώδους φωτός...
Στον αγρό μου με τα χάρτινα λουλούδιαΚαι τα ζαχαρωτά σύννεφα από νανουρίσματαΞαπλώνω σκεπτικά για ώρεςΚαι παρακολουθώ τον μωβ ουρανό μου να αιωρείται ψηλά
خیال
توی راهرو درنگ میکنمبخاطر هیولاهای زنگ ساعت که اسمم روبا فریاد صدا میزنندبذارید بمونماونجایی که باد توی گوشم زمزمه میکنهجایی که قطره های بارون در حال افتادن روی زمین ,یه قصه تعریف میکنند
توی دشت گلهای کاغذیو ابرهای آبنباتی لالایی منساعتها درون خودم دراز میکشمو آسمون بنفشم رو تماشا میکنم که از بالای سرم عبور میکنه
نگو من در دسترس (برای برقراری ارتباط) نیستمبا این هرج و مرج متداول-ماهیت توبه خوبی میدونم پشت پناهگاه خفته ی من چه چیزی دروغ میگهکابوسی که من دنیای خودم رو میسازم تا ازش فرار کنم
توی دشت گلهای کاغذیو ابرهای آبنباتی لالایی منساعتها درون خودم دراز میکشمو آسمون بنفشم رو تماشا میکنم که از بالای سرم عبور میکنه
فریادهام من رو بلعیدندنمیتونم ترسی رو که نسبت به شبهای ساکت دارم متوقف کنماوه,چطور انقدر برای رویای حین یه خواب عمیق اشتیاق دارم؟الهه ی نور خیال
توی دشت گلهای کاغذیو ابرهای آبنباتی لالایی منساعتها درون خودم دراز میکشمو آسمون بنفشم رو تماشا میکنم که از بالای سرم عبور میکنه
Kuvitteellinen
Viipyilen oviaukossaHerätyskellon huutaessa,Hirviöiden huutaessa nimeäniAnna minun jäädäSinne missä tuuli minulle kuiskaa,Missä vesipisarat pudotessaan tarinan kertoo
Paperikukkien niitylläniJa karkkipilvien kehtolaulussaniMakaan itseni sisällä tuntikausiaJa katson purppuraisen taivaan lentävän ylitseni
Älä sano etten ole perilläTästä riehuvasta kaaoksesta - todellisuudestasiTiedän hyvin, mitä on unen turvapaikkani tuolla puolenRakentamani painajainen, oma maailmani jonne paeta
Paperikukkien niitylläniJa karkkipilvien kehtolaulussaniMakaan itseni sisällä tuntikausiaJa katson purppuraisen taivaan lentävän ylitseni
Täysin hukkunut huutoni ääneenEn voi lopettaa hiljaisten öiden pelossaOi, kuinka kaipaan unta syvääMielikuvitusvalon kuningatarta
Paperikukkien niitylläniJa karkkipilvien kehtolaulussaniMakaan itseni sisällä tuntikausiaJa katson purppuraisen taivaan lentävän ylitseni
Imaginaran
Zadržavam se na ulazuVrišteća čudovišta budiliceDozivaju moje imePusti me da ostanemGdje će mi vjetar šaptatiGdje će kišne kapi, padajući pričati priču
U mojem polju papirnatog cvijećaI slatkim oblacima uspavankeLažem sama sebi satimaI gledam moje purpurno nebo kako leti iznad mene
Ne govori da sam izvan svijestiKad je tvoja stvarnost bijesni kaosDobro znam što leži izvan mog uspavanog utočištaNoćna mora a ja sam izgradila svoj vlastiti svijet da pobjegnem
U mojem polju papirnatog cvijećaI slatkim oblacima uspavankeLažem sama sebi satimaI gledam moje purpurno nebo kako leti iznad mene
Progutana u zvuku mog vrištanjakoji ne mogu prestati u strahu od tihih noćiO kako žudim za dubokim slatkim snomBoginjom imaginarnog svijetla
U mojem polju papirnatog cvijećaI slatkim oblacima uspavankeLažem sama sebi satimaI gledam moje purpurno nebo kako leti iznad mene
Elképzelt
Habozok az ajtóban,Az ébresztőóra sikolt,A szörnyek nevemet mondogatják.Hadd maradjak,(Ott) hol a szél suttog nekem,Hol az esőcseppek - ahogy lehullanak - egy történetet mesélnek.
Papírvirágjaim földjén,És az altatódalok cukorfelhőin,Órákig fekszem egymagam,És figyelem, ahogy lila egem száll fölöttem.
Ne mondd, hogy nem vagyok elérhető,Ebben a burjánzó káoszban - ez a te valóságod.Jól tudom, mi hever álom-menedékemen túl:A rémálom, mit magnak építettem, hogy elmenekülhessek.
Papírvirágjaim földjén,És az altatódalok cukorfelhőin,Órákig fekszem egymagam,És figyelem, ahogy lila egem száll fölöttem.
Sikolyom hangjától elnyelveNem szűnik csöndes éjszakától való félelmem.Ó, milyen sokáig álmodok mély álmombanA képzeletbeli fény istennőjéről?
Papírvirágjaim földjén,És az altatódalok cukorfelhőin,Órákig fekszem egymagam,És figyelem, ahogy lila egem száll fölöttem.
Imaginarius
Cunctor in ostioClangentes clamores, monstra nomen vocantiaManeam ubi ventus mihi susurrabitUbi imber, cum cadat, fabulam narret
Agri in mei chartorum florumdulces et cantionesiaceo intus me horassuperque me purpureum caelum volventem specto
non dic me abditivam essehoc atroce χαου, realitas tuascio bene quid ultra refugium lateatsuppressio quae mundum meum aedificiavi ut fugerem
Agri in mei chartorum florumdulces et cantionesiaceo intus me horassuperque me purpureum caelum volventem specto
epota strepitu quiritationum mearumnon potest desinere, timore tacitarum noctiumquam volo dormire profundedea imaginariae lucis
Agri in mei chartorum florumdulces et cantionesiaceo intus me horassuperque me purpureum caelum volventem specto
Denkbeeldig
Ik blijf aarzelend staan in de deurvan het schreeuwen van mijn wekkerMonsters roepen mijn naamlaat me blijvenwaar de wind me toe zal fluisterenwaar de regendruppels me een verhaal vertellen terwijl ze vallen
In mijn veld van papieren bloemenEn snoepwolken van wiegeliedLig ik uren binnenin mezelfen kijk hoe mijn paarse lucht over me vliegt
Zeg niet dat ik geen voeling hebmet deze rampzalige chaos - jouw realiteitIk weet goed wat er buiten mijn slapende verstopplek ligtDe nachtmerrie waarvoor ik mijn eigen wereld heb gebouwd waarin ik kan vluchten
In mijn veld van papieren bloemenEn snoepwolken van wiegeliedLig ik uren binnenin mezelfen kijk hoe mijn paarse lucht over me vliegt
Opgeslokt in het geluid van mijn geschreeuwIk kan niet ophouden voor de angst voor stille nachtenOh, ik verlang zo naar dromen in een diepe slaapDe godin van ingebeeld licht
In mijn veld van papieren bloemenEn snoepwolken van wiegeliedLig ik uren binnenin mezelfen kijk hoe mijn paarse lucht over me vliegt
Wymyślone
Ociągam się w drzwiachBudzika wyjącego niczymPotwory, wołające moje imięPozwól mi zostaćGdzie szeptać mi będzie wiatrGdzie krople deszczu, spadając opowiadają historie
Na moim polu papierowych kwiatówI kołysanki z cukrowych obłokówLeżę tak w sobie godzinamiI oglądam unoszące się nade mną fioletowe niebo
Nie mów, że jestem oderwanaZ tym szerzącym się chaosem - twoją rzeczywistościąDobrze wiem, co leży poza moim sennym schronieniemKoszmar, buduję własny świat, by uciec
Na moim polu papierowych kwiatówI kołysanki z cukrowych obłokówLeżę tak w sobie godzinamiI oglądam unoszące się nade mną fioletowe niebo
Pochłonięta w dźwięku mojego krzykuNie mogę przerwać z obawy przed milczącymi nocamiOch, jak pragnę głęboko zasnąćBogini wymyślonego świata
Na moim polu papierowych kwiatówI kołysanki z cukrowych obłokówLeżę tak w sobie godzinamiI oglądam unoszące się nade mną fioletowe niebo
Imaginária
Eu continuo na portaDo alarme que gritaMonstros chamam meu nomeMe deixe ficarOnde o vento irá me sussurrarOnde as gotas de chuva contam uma história enquanto caem
Em meu campo de flores de papelE nuvens doces de canções de ninarEu deito dentro de mim mesma por horasE vejo meu céu roxo voar acima de mim
Não diga que estou fora de alcanceCom esse caos descontrolado, sua realidadeEu sei bem o que há além do meu abrigo de sonhoO pesadelo, eu construí meu próprio mundo para fugir
Em meu campo de flores de papelE nuvens doces de canções de ninarEu deito dentro de mim mesma por horasE vejo meu céu roxo voar acima de mim
Desaparecida no som de meus gritosNão posso parar pelo medo de noites silenciosasAh, por quanto eu esperei pelos sonhos profundosA deusa de luz imaginária
Em meu campo de flores de papelE nuvens doces de canções de ninarEu deito dentro de mim mesma por horasE vejo meu céu roxo voar acima de mim
Imaginar
Stau rezemata de tocul usii.Sunetul monstruos al ceasului desteptatorParca-mi striga numele.Lasa-ma sa ramanAcolo unde vantul imi sopteste,Iar ploaia spune o poveste in timp ce cade pe pamant.
Pe campul meu cu flori de hartieSi nori din vata de zahar.Stau inchisa in mine de ore intregi,Privind cerul purpuriu zburand deasupra mea.
Nu spune ca am pierdut contactulCu haosul asta pe care-l numesti realitate.Stiu prea bine ce se afla dincolo de refugiul unde dorm.Cosmarul - asa ca mi-am construit lumea mea pentru a evada.
Pe campul meu cu flori de hartieSi nori din vata de zahar.Stau inchisa in mine de ore intregi,Privind cerul purpuriu zburand deasupra mea.
Sunt inghitita de sunetul propriilor mele tipeteSi nu-mi pot invinge teama de noptile in care e linisteVai, cat tanjesc sa dorm adanc si sa ma cufund in vise!Zeita luminii imaginare
Pe campul meu cu flori de hartieSi nori din vata de zahar.Stau inchisa in mine de ore intregi,Privind cerul purpuriu zburand deasupra mea.
Zamisljeno
Boravim u predvorjubudilnika koji vristimonstrumi zovu moje imePusti me da ostanemTamo gde ce mi vetar saputatiGde ce mi kisne kapi, dok padaju , pricati pricu
U mom polju papirnog cvecaI sarenih oblaka uspavankiLezim zamisljena satimaI gledam svoje ljubicasto nebo kako leti iznad mene
Nemoj reci da nisam u dodiruSa ovim neobuzdanim haosom - tvojom realnoscuZnam dobro sta lezi van mog utocista od snovaKosmar zbog koga sam stvorila svoj svet kao beg
U mom polju papirnog cvecaI sarenih oblaka uspavankiLezim zamisljena satimaI gledam moje ljubicasto nebo kako leti iznad mene
Progutana u zvuku svoga vristanjaNe mogu prestati da se plasim necujnih nociOh, kako ceznem za dubokim snomBoginjo zamisljenog svetla
U mom polju papirnog cvecaI sarenih oblaka uspavankiLezim zamisljena satimaI gledam moje ljubicasto nebo kako leti iznad mene
Inbillat
Jag blir kvar i dörröppningenNär väckarklockan skrikerMonster ropar mitt namnLåt mig va' kvarDär vinden viskar åt migNär regndropparna som faller berättar en saga
I mitt fält av pappersblommorOch godismoln och vaggvisorVilar jag i mig själv i timmarOch ser min purpurhimmel ovan mig
Säg inte att jag tappat kontaktenMed detta vilda kaos, med din verklighetJag vet nog vad som finns bortom min nattliga fristadMardrömmen som jag flydde genom att bygga min egen värld
I mitt fält av pappersblommorOch godismoln och vaggvisorVilar jag i mig själv i timmarOch ser min purpurhimmel ovan mig
Uppslukad av ljudet av mina skrikJag kan inte sluta av rädsla för tysta nätterÅh, hur jag längtar efter den djupa sömnens drömmarGudinnan av inbillat ljus
I mitt fält av pappersblommorOch godismoln och vaggvisorVilar jag i mig själv i timmarOch ser min purpurhimmel ovan mig
Hayali
Kapıda oyalanıyorumSaatin çığlık atışındanCanavarlar ismimi söylüyor (beni çağırıyor)Kalmama izin verRüzgarın bana fısıldayacağı yerdeYağmur damlaların düşerken hikaye anlatacağı yerde
Kağıt çiçek tarlamdaVe şeker bulutlarından ninilerdeKendi içimde saatlerce uzanıyorumVe mor gökyüzümün üzerimde uçuşunu izliyorum
Dokunuşun dışındayım demeBu yaygın kaosla - senin gerçekliğinUyku sığınağımın ötesinde ne olduğunu iyi biliyorumKaçmak için kendi dünyama inşâ ettiğim kabus
Kağıt çiçek tarlamdaVe şeker bulutlarından ninilerdeKendi içimde saatlerce uzanıyorumVe mor gökyüzümün üzerimde uçuşunu izliyorum
Çığlıklarımın sesinde yutkundumSessiz gecelerden korkmamaktan vazgeçemiyorumOh, derin uykuyu hayal etmekten ne kadar süre dayanırım?Hayali ışığın Tanrıçası
Kağıt çiçek tarlamdaVe şeker bulutlarından ninilerdeKendi içimde saatlerce uzanıyorumVe mor gökyüzümün üzerimde uçuşunu izliyorum
Hư Huyền
Tôi bám víu nơi ô cửaCủa chiếc đồng hồ báo thức đang thét gàoBầy quỷ đang rú gọi tên tôi
Hãy cho tôi ở lạiNơi ngọn gió sẽ thì thầm với tôiNơi từng hạt mưaKể chuyện khi đang rơi
Ở cõi của tôi, nơi có cánh đồng hoa giấyVà những áng mây kẹo bông kết tủa bằng lời ruTôi nằm hàng giờ trong tiềm thức của mìnhNgắm nhìn nền trời tím lững lờ trôi qua
Đừng nói rằng tôi không có liên quanTới đống hỗn loạn cuồng dại này, thực tại của các người đấyTôi thừa biết cái gì nằm ở phía bên kia nơi tôi nương náu ngủLà cơn ác mộng mà tôi đã tự dựng lên thế giới riêng để thoát thân
Ở cõi của tôi, nơi có cánh đồng hoa giấyVà những áng mây kẹo bông kết tủa bằng lời ruTôi nằm hàng giờ trong tiềm thức của mìnhNgắm nhìn nền trời tím lững lờ trôi qua
Bị nuốt chửng trong tràng tiếng thét của chính mìnhKhông thể thôi gào khóc vì nỗi sợ những đêm đen lặng câmÔi tôi thèm khát được mộng mơ được ngủ say xiết baoHỡi huyễn quang nữ thần
Ở cõi của tôi, nơi có cánh đồng hoa giấyVà những áng mây kẹo bông kết tủa bằng lời ruTôi nằm hàng giờ trong tiềm thức của mìnhNgắm nhìn nền trời tím lững lờ trôi qua