En Livstid I Krig
Jag ser mig om och ser mitt hem försvinna bortMin tid där hemma känns nu alldeles för kortBlott ungdom, knappt en man då plikten kallade migOm hag får se mitt hem igen det vet jag ejBland fränder från min by så drog jag ut i stridOch världen brann
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
Gick ut i strid för Sverige, blev döpt i blodDär ute väntar döden, inte hjältemodI fält där fränder faller, hörs ingen sångUtmanar våra öden, ännu en gång
Långt hemifrånDöpas och dö i strid
Och världen brann
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
Och när min tid har runnit utVem bryr sig då?De kämpar påFår en soldat ett värdig slut?Få somna inFörsvinna bortOch aldrig vakna
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
En Livstid I Krig
Jeg ser mig omkring og ser mit hjem forsvindeMin tid derhjemmet føles nu for kortKun ung, knap en mand, da pligten kaldte migOm jeg får at se mit hjem igen ved jeg ikkeBlandt bekendte fra min landsby, så jeg drog i kampOg verden brændte
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit landMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Gik ud i strid for Danmark, blev døbt i blodetDerude venter døden, ikke heltemodI områder, hvor brødrene falder, høres ingen sangeUdfordre vores skæbner, endnu en gang
Langt hjemmefraDøbt og dø i kamp
Og verden brændte
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit fædrelandMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Og når min tid er ommeHvem bekymrer sig så?De kæmper omKan en soldat få en værdig ende?Kan sove indForsvinder bordOg aldrig vågner
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit fædrelandMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Elinkauden sota
Katson ympärilleni ja näen kotini haihtuvanAikani kotona nyt tuntuu olleen liian lyhytNiin nuorena, tuskin miehenä velvollisuus kutsui minuaNäenkö kotiani enää ikinä, sitä tiedä enYstävieni kylästäni keskellä kuljin keskelle taisteluaJa maailma oli tulessa
Sota, se voiTuhota miehenAnnan elämäni kotimaalleniMutta kuka suree minua?Joten muistele minuaAviomiehenä, ystävänäIsä ja poika jotka eivät koskaan tule kotiinMutta kuka ikävöi minua?
Menin taistelemaan Ruotsin puolesta, peityin verestäSinne missä kuolema odottaa, ei sankaruusSiellä missä soturit kaatuvat, ei laulua kuullaHaastamme kohtalomme kerran uudelleen
Kaukana kotoaLähetetty ja kuollut sodassa
Ja maailma oli tulessa
Sota, se voiTuhota miehenAnnan elämäni kotimaalleniMutta kuka suree minua?Joten muistele minuaAviomiehenä, ystävänäIsä ja poika jotka eivät koskaan tule kotiinMutta kuka ikävöi minua?
Ja kun aikani loppuuKuka sitten välittää?Taistelu jatkuuSaako soturi arvoisensa lopun?NukahtaakseenNukkuakseen poisEikä herää enää ikinä
Sota, se voiTuhota miehenAnnan elämäni kotimaalleniMutta kuka suree minua?Joten muistele minuaAviomiehenä, ystävänäIsä ja poika jotka eivät koskaan tule kotiinMutta kuka ikävöi minua?
Um Tempo de Vida em Guerra
Eu olho ao meu redor e vejo minha casa desvanecerMeu tempo em casa agora parece demasiadamente curtoMeramente jovem, mal era um homem quando o dever me chamouSe poderei ver minha casa novamente, eu não seiJunto de meus amigos do povoado, fui levado à batalhaE o mundo estava em chamas
Pois a guerra podeAniquilar um homemEu dou minha vida por minha pátriaMas quem se lamentará por mim?Então veja-me comoUm marido, como um amigoPai e filho, que nunca retornará para casaMas quem sentirá minha falta?
Em batalha pela Suécia, batizado em sangueLá fora onde a morte aguarda, nenhum heroísmoEm campos onde companheiros perecem, não se escuta nenhuma cançãoDesafiando nosso destino, mais uma vez
Distante de casaBatizado e morto em batalha
E o mundo estava em chamas
Pois a guerra podeAniquilar um homemEu dou minha vida por minha pátriaMas quem se lamentará por mim?Então veja-me comoUm marido, como um amigoPai e filho, que nunca retornará para casaMas quem sentirá minha falta?
E quando meu tempo houver se esgotado?Quem se importará, então?Eles continuarão lutandoPode um soldado ter um final digno?AdormecerDesvanecerE nunca mais acordar
Pois a guerra podeAniquilar um homemEu dou minha vida por minha pátriaMas quem se lamentará por mim?Então veja-me comoUm marido, como um amigoPai e filho, que nunca retornará para casaMas quem sentirá minha falta?