En Livstid I Krig
Jag ser mig om och ser mitt hem försvinna bortMin tid där hemma känns nu alldeles för kortBlott ungdom, knappt en man då plikten kallade migOm hag får se mitt hem igen det vet jag ejBland fränder från min by så drog jag ut i stridOch världen brann
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
Gick ut i strid för Sverige, blev döpt i blodDär ute väntar döden, inte hjältemodI fält där fränder faller, hörs ingen sångUtmanar våra öden, ännu en gång
Långt hemifrånDöpas och dö i strid
Och världen brann
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
Och när min tid har runnit utVem bryr sig då?De kämpar påFår en soldat ett värdig slut?Få somna inFörsvinna bortOch aldrig vakna
För kriget det kanFörgöra en manJag ger mitt liv för mitt fosterlandMen vem saknar mig?Så se mig som denEn make, en vänFader och son som aldrig kommer hemMen vem sörjer mig?
En Livstid I Krig
Jeg ser mig omkring og ser mit hjem forsvindeMin tid derhjemmet føles nu for kortKun ung, knap en mand, da pligten kaldte migOm jeg får at se mit hjem igen ved jeg ikkeBlandt bekendte fra min landsby, så jeg drog i kampOg verden brændte
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit landMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Gik ud i strid for Danmark, blev døbt i blodetDerude venter døden, ikke heltemodI områder, hvor brødrene falder, høres ingen sangeUdfordre vores skæbner, endnu en gang
Langt hjemmefraDøbt og dø i kamp
Og verden brændte
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit fædrelandMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Og når min tid er ommeHvem bekymrer sig så?De kæmper omKan en soldat få en værdig ende?Kan sove indForsvinder bordOg aldrig vågner
For krigen den kanØdelægge en mandJeg giver mit liv for mit fædrelandMen hvem savner mig?Så se mig som denEn mand, en venFar og søn som aldrig kommer hjemMen hvem sørger mig?
Ein Leben lang im Krieg
Ich sehe mich um und sehe mein Zuhause verschwinden.Meine Zeit dort zuhause fühlt sich nun viel zu kurz an.Nur ein Jugendlicher, kaum ein Mann, als die Pflicht mich rief.Ob ich mein Heim je wieder sehe, das weiß ich nicht.Mitten unter Freunden aus meinem Dorf so zog ich aus in die Schlacht.Und die Welt brannte.
Weil der Krieg, er kanneinen Mann zerstören.Ich gebe mein Leben für mein Vaterland.Aber wer vermisst mich?Also sieh mich alseinen Gatten, einen Freund,Vater und Sohn, die niemals heim kommen.Aber wer trauert um mich?
Zog in die Schlacht für Schweden, wurde in Blut getauft.Dort draußen wartet der Tod, nicht das Heldentum.Im Feld, wo Freunde fallen, hört man kein Lied.(Wir) fordern unser Schicksal heraus, noch einmal.
Weit weg von zuhause.Getauft werden und in der Schlacht sterben.
Und die Welt brannte.
Weil der Krieg, er kanneinen Menschen zerstören.Ich gebe mein Leben für mein Vaterland.Aber wer vermisst mich?Also sieh mich alseinen Gatten, einen FreundVater und Sohn, die niemals heim kommenAber wer trauert um mich?
Und wenn meine Zeit abgelaufen ist,wen kümmert es dann?Sie kämpfen weiter.Bekommt ein Soldat ein würdiges Ende?Einschlafen zu dürfen,zu entschwindenund niemals zu erwachen.
Weil der Krieg, er kanneinen Menschen zerstören.Ich gebe mein Leben für mein Vaterland.Aber wer vermisst mich?Also sieh mich alseinen Gatten, einen FreundVater und Sohn, die niemals heim kommenAber wer trauert um mich?
Un Tempo Di Vita In Guerra
Mi guardo intorno e vedo la mia casa dissolversiIl mio tempo in quella casa si sente troppo pocoA malapena un giovane, solo un uomo quando il dovere mi ha chiamatoSe io possa rivedere la mia casa di nuovo, questo non lo soTra le persone del mio villaggio me ne andai in guerraE il mondo bruciò
Perché la guerra questo puòDistruggere un uomoDo la mia vita per la mia madrepatriaMa a chi manco?Allora mi vedono così,Un marito, un amicoUn padre e un figlio che mai tornerà a casaMa chi mi rimpiange?
Andato in battaglia per la Svezia, fui battezzato nel sangueLi fuori aspetto la morte, nessun eroismoSul campo dove i compagni cadono, non si sente nessuna canzoneSfidiamo i nostri destini, ancora una volta
Lontano da casaEssere battezzato e morire in battaglia
E il mondo bruciò
Perché la guerra questo puòDistruggere un uomoDo la mia vita per la mia madrepatriaMa a chi manco?Allora mi vedono così,Un marito, un amicoUn padre e un figlio che mai tornerà a casaMa chi mi rimpiange?
E quando il mio tempo sarà trascorso,Chi se ne curerà?Stanno combattendoRiceve un soldato una degna fine?Poter morireScomparireE mai svegliarsi
Perché la guerra questo puòDistruggere un uomoDo la mia vita per la mia madrepatriaMa a chi manco?Allora mi vedono così,Un marito, un amicoUn padre e un figlio che mai tornerà a casaMa chi mi rimpiange?