Bjarkan
Du som bar meg niu vintre,svøpet i eit slørspunni av liv og død.
Ut av moders djupe kjød,inn i verdas grøne lød.Døy og bli født på ny.
Du som bar meg niu vintre,svøpet i eit slørspunni av liv og død.
Ut av moders djupe kjød,inn i verdas grøne lød.Døy og bli født på ny.
Te, aki kilenc télen keresztül hordoztál,fátyolba csavarva,melyet életből és halálból fontak.
Az anya mély méhébőlki a világ zöldjébe.Halj meg és szüless újjá!