Bjarkan
Du som bar meg niu vintre,svøpet i eit slørspunni av liv og død.
Ut av moders djupe kjød,inn i verdas grøne lød.Døy og bli født på ny.
Du som bar meg niu vintre,svøpet i eit slørspunni av liv og død.
Ut av moders djupe kjød,inn i verdas grøne lød.Døy og bli født på ny.
Du der mich winters neune trägtGewickelt in einem SchleierGesponnen von Leben und Tot
Aus dem tiefen MutterleidIn die grüne Welt.Sterbe und werde wiedergeboren.