Skærgaardsø
Nu glider Baadenmod Skærgaardsøen,en Ø i Havetmed grønne Strande.Her lever Blomsterfor ingens Øjne,de staar saa fremmedog ser mig lande.
Mit Hjærte blir somen Fabelhavemed samme Blomstersom Øen ejer.De taler sammenog hvisker sælsomt,som Børn de mødesog ler og nejer.
Her var jeg kanskei Tidens Morgensom hvid Spiræaengang at finde.Jeg kender Duftenigen fra fordum,jeg skælver midt iet gammelt Minde.
Mit Øje lukkes,en fjærn Erindringhar lagt mit Hodened til min Skulder.Saa tætner Nattenind over Øen,kun Havet buldrer –Nirvanas Bulder.