Hr.Sinklar
Hr. Sinklar drog over salten hav,mot Norge hans kurs monne stande;blandt Guldbrands klipper han fandt sin grav,der vanked’ så blodig en pande.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Å månen den lyser om natten bleg,de vover så sagtelig trille;en havfru op af vandet steg, (?)hun spåede Hr. Sinklar ilde:
"Vend om, vend om, du skotske mand!det gælder dit liv så fage;kommer du til Norge, jeg siger for sandtdu kommer ej levende tilbage!"
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Ved Romsdals kyster han styred’ mot land,erklærende sig for en fjende;efter ham fulgte, fjorten hundrede mand,som alle havde ondt i sinde.
Og de skændte og brændte, hvorend de drog frem,al folkeret monne de krænke;oldingens afmagt rørte dem ej,de spotted’ den grædende enke.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Og barnet blev dræbt i moderens skød,så mildelig end det smiled’,rygtet om denne jammer og nødtil kærnen af landet iled’.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Og de bønder fra Våge, Lesje og Lommed skarpe økser på nakkei Bredebøjgd tilsammen de kom;med skotten så ville de snakke.
Of riflen den hænger ej mer på væg,hist sigter gråhærdede skytte;og nøkken opløfter sit våde skægog venter med længsel sit bytte.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Og det første skud Herr Sinklar gjaldt,han brøled' og opgav sin ånde.Hver skotte råbte, da obersten faldt:"Gud fri os fra denn vånde!"
"Og frem bønder, frem norske mænd!slår ned, slår ned for fode!"Da ønsked’ hver skotte sig hjem igen,(han) til var ej lystig til mode.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -
Med døde kroppe blev dalen bestrødd,de ravne fik nok at æde;det ungdomsblod, som der udflød,for skotske piger begræde.
- Vel op før dagde kommer vel over den hede. -