Når jeg betænker den tid og stund
Naar jeg betænker den Tid og Stund,da jeg skal heden fare,min Sjæl sig fryder mangelund,som Fugl ved Dagen klare,o Dag saa blid,da al min Stridskal faa en salig Ende!Til Glæden sød i Jesu Skødjeg gaar fra min Elende.
Eja, min Sjæl, vær frisk og bold,glæd dig i Krist, din Herre!thi Døden, som var Syndens Sold,dig nu skal Frelse være;Straf var den før,nu er den Dørog Gang til Himmerige,nu er min Døden Søvn saa sød,al sorg med den maa vige.
Sørg ej, hvor du skal komme hen,naar du herfra skal vige,dig favner trygt en fuld tro Ven,som kan dig aldrig svige:Guds egen Søngør for dig bøn,at du skal hos ham blive,sin Fred og Roi Himmelbohan ogsaa dig vil give!
Et Sovekammer er min Grav,mit legem dér skal hvile,paa Dommedag staa op deraf,derpaa jeg ej tør tvi’le;mit Støv, gak nedog hvil i Fred,det onde lad henfare!Luk Døren til;naar Gud det vil,du skuer Dagen klare!
Eja, saa dør jeg gladeligog frygter ingen Vaade,mit Liv er Kristus visselig,og Døden mig en Baade;dør jeg end her,jeg lever dér,hvor Livet ret begynder,hvor Englekormed Glæde storGuds Salighed forkynder!