Hedebys
I den første drøm jeg fikDen døde mand han til mig gik
Han sagde du skal fare til HedebyDer bor alle mine frænder ni
Min fader og min modermin søster og yngste broder
Der bor Kristine min væne vivHun forrådte mig mit unge liv
Kristine med hendes møer femDe kvalte mig i silkeseng
De bandt mig til et knippe høOg førte mig over vilden høj-så vide da ganger der ord af
Den samme svend jeg troede bedstHan rider nu min gode hest-så vide da ganger der ord af
Han sladrer over bredden bordOg spotter mine børn med grimme ord
Han spotter dem med deres far er dødOg giver dem så liden brød
Han går med min sølver knivOg sover hver nat med min væne viv
Så er du mand ud af min ætSå skal du føre min sag i rette-så vide da ganger der ord afaf min æt så skal du føre min sag i rette
Jeg vågnede af den drøm så bratGravede op den døde mand samme nat
Jeg satte ham op på min hestSå red vi som vi kunne bedst
Da vi kom til Kristines gårdJeg satte den døde mand ved bord
Den svend han fik så ondt et modAt blodet sprang fra hjerterod
Er du Kristine ved dette værk kendtSå skal du blive på bålet brændt-så vide da ganger der ord afdette værk kendt så skal du blivepå bålet brændt
Hendes unge liv i jern blev spændtInden maj dag lå hun på bålet brændt-så vide da ganger der ord afjern blev spændt inden maj dag lå hunpå bålet brændt