Lysabild
I træets øverste greneSad en pige så aleneEt ansigt sig spejlede i tællelampens skærBorte var alle hun havde haft så kærOg dødens vind den strejfede hendes kind
Alene de andre er dødeAlene alle er dødeAlene resten er dødeLys mit lys
Tre mile derfra sad i sorg en ungersevendHand troede ej mere skulle få en venModløs han stirrede mod aftenhimlen gråI det fjerne et glimt ud i mørket han så
Han leb over stok han løb over sten,gennem moser og krat og forrev sine benMen ensom at være det ville han ej,og ran så af sted på den lange mørke vejHan løb over mark og han løb gennem skov,alt imens pigen sad i træet og sovHan løb gennem hegn og løb gennem krat,han stred sig igennem den mørkeste nat
Alene de andre er dødeAlene alle er dødeAlene resten er dødeLys mit lys