Kan du høre hende synge
Det her er en historie som for engang skyld ikke handler om Nik og JayMen som handler om en pige vi har mødtHun fortalte os sin historie
Hun var 10 år gammel da hun skiftede skole igen3. gang på 2 år det var rutine for hendeOg hun vidste udmærket godt hvad der ventede hende da hun tog hjemmefraDet samme show det samme had de samme kommentarerHun var klassens tykke pigeSkolen var et helvedeHun legede altid kun de samme legeOg havde altid kun sig selv medLedte efter lidt medvindMen valgte hurtig af at give opHun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin kropLøj sig syg fra skole frygtede timerne pjækkede fra demHun var bangeGræd sig selv i søvne hver aftenOg hendes mor var ligeglad når hun en sjælden gang var hjemmeHun var den mindste af fireMan lagde sjælden mærke til hendeStedfaren drakOg havde han mulighed for detFik hun en lussing eller toMen kun når mor ikke så detSå du kunne finde hende på blokkens legepladsSønderknust på en gyngeOg når du lyttede godt efter kunne du høre hende synge
LalalalalaLalalalalalaLalalalalaKan du høre hende syngeWhoa whoa x2
Og hun var til en privatfest en fucked up en af slagsenForvirret, fortvivlet kunne aldrig finde taktenHun følte sig ganske lykkelig når hun var fuldMen hun endte som altid med at drikke sig selv omkuldBedøvet af boozeHalvnøgen i en sengOg en dreng ved siden af hende fordi døren stod på klemHun var så trætAt hun ikke magtede at gøre modstandLukkede bare øjnene og tænkte på noget andetTænkte på sin drømAt blive sanger i et bandOm at være på forsiden af blade og have masser af fansMen efteråret komHun blev gravidHun var ligegladFolk pegede fingre af hendeOg råbte af hende på gadenOg ensomme mænd besøgte hende flere og flereHun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleerMen man tog barnet fra hendeOg hun tænkteLad bare helvede begyndeOg man kunne høre hende synge
LalalalalaLalalalalalaLalalalalaKan du høre hende syngeWhoa whoa x2
Og nu skriver hun digte om lys og mørke men mest om mørkeOg hun råber om hjælpMen ingen hører detHun står ude foran hovedbanegårdenDet snerHun er på vej hjemOg det er tidlig morgenHun sætter sin ynglings plade på sin pladespillerAlene på sit værelse med en håndfuld sovepillerHun lukker øjneneHun er klarHvisker til engleneKom og tag mig væk herfraHun kikker sig i spejletOg hun græder lidtForbander den kærlighed som hun aldrig fikOg nogen hamrer på dørenMen hun hører ingentingHun glæder sig bare til det sted hun skal henOg du kan høre hende synge
LalalalalaLalalalalalaLalalalalaKan du høre hende syngeWhoa whoa x2
Han ånder lettet op da lægen fortæller at hun har det bedreI 12 timer har han ikke flyttet sig nogen stederHan har ventet på at se hende åbne øjnene igenEfter han fandt hende kold og livløs i hendes sengHun husker ikke megetOg hun kan knap nok kende hamHan smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gangHan har altid elsket hendeMen gjorde aldrig noget ved detOg hun har været for langt udeTil at overhovedet at kunne se detMen da han tager hendes håndOg aer hendes hår forsigtigtEr der noget der siger hendeAt det her kunne være rigtigtHun er her stadigOg hun er ikke længere bangeHun lukker øjneneGlad for at nogen hørte hendes sang
LalalalalaLalalalalalaLalalalalaKan du høre hende syngeWhoa whoa x2