Folk Som Dem Her
Først har vi den ældste, ham der ligner en millionHam med kokain i næsen, ham der ikk' ka' husk' sit eget navn, min herreDet' hvor meget han drikker, det' hvor meget han drakMen han kan ikk' klar' det mer', han er komplet fucked upOg tror, at han er kongenJa, han tror, at han er kongen
Når han bli'r fuld hver aften, hælder billig sprit på båletMon vi finder ham i morgen i kirken, midt på gulvet?Stiv som et lig, hvid lig'som sneHans tale, den er slør, og hans øjne kan ikk' se
Og så har vi den anden, ham der spiller åh, så hårdOg bruger ethvert sekund på ikke at virke som en hor, min herreMen gi'r gern' sin skjorte til fattigglade folkSå længe andre ser på imens, så ofrer han sig stoltSå de ka' se, at han er kongenSå de ka' se, at han er kongen
Når han praller med sin forretning gennem sit moderigtige smilMed sin moderigtige bitch, i sin moderigtige bilJa, han vil gern' se ud som om, men ser ikk' ud overhovedetOg man burd' ikk' spil' rig, når man ikk' har én krone
Åhr
Og så har vi den sidste, selv hans barn er kalkuleretFor han fik kun bastarden, for hun ikk' sku' ha' fler' affær'Taler aldrig med hend', han åbner aldrig kæftenOg når han end'lig gør, er der lort fra morgen til aftenSå hun ka' hør' at han er kongenSå hun ka' hør' at han er kongen
Når han maler sine fjender i fjæset på enhverDer ikk' gi'r ham peng', eller ved hvem han erSå verden, den er lille, men mindre hos hamDer vægter sine sedler langt mer' end sin skam